Vores tryghed og sikkerhed er truet. Bankerne er klar til at investere endnu mere i forsvar

Vi lever i en ny verden, hvor den tryghed og sikkerhed, vi i Danmark har været vant til længe, er truet. Det budskab dannede rammerne om Finans Danmarks årsmøde, da brancheorganisationen for bankerne traditionen tro havde inviteret sine medlemmer og andre interessenter i Skuespilhuset i København. »Vi kan ikke tage tryghed, velstand og sikkerhed for givet længere. Flere store lande arbejder aktivt på at omdefinere magtbalancen i verden,« lød det fra Michael Rasmussen, formand for Finans Danmark og administrerende direktør i Nykredit, i sin tale til bankerne på årsmøde. Ikke alene krigen i Ukraine, men også det nyligt afholdte præsidentvalg i USA har stor betydning for Danmark – både danskerne og de danske virksomheder. »Med det overståede valg i USA, er der ikke udsigt til en mere stabil verdensorden,« sagde formanden. Som alle andre magthavere har også Michael Rasmussen læst den meget omtalte Draghi-rapport, som er forfattet af den tidligere formand for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi. I rapporten peger Draghi blandt andet på, at vi skal have øget innovationen i Europa, så vi ikke sakker længere bagud i forhold til USA og Kina, end vi allerede er i forvejen. At lukke afstanden til USA og Kina kræver finansiering og store investeringer, gentog Michael Rasmussen på årsmødet. Og her spiller de danske banker en særlig rolle. »Vores bidrag forudsætter en stærk og robust sektor, som har passende rammevilkår, så vi kan understøtte virksomhederne,« lød det videre fra Rasmussen. Samme melding lød fra Danske Banks administrerende direktør, Carsten Egeriis, i et interview med Berlingske mandag. »Vi kan ikke i Danmark tro, at vi kan konkurrere på lige vilkår med andre banker og hjælpe vores danske virksomheder, på samme måde som andre banker kan, hvis vi har alle mulige særregler, der er mere strikse.« Netop den pointe hæftede også erhvervsminister Morten Bødskov (S) sig ved i sin tale på Finans Danmarks årsmøde. »Det tyder nu på, at det alligevel går meget godt i sektoren, hvis man kigger på resultaterne,« sagde ministeren med henvisning til de stigende overskud i bankerne det seneste år. I begyndelsen af 2024 leverede den ene bank efter den anden rekordresultat for 2023. »Det går godt i banksektoren og i Danmark. De seneste år har budt på store overskud, og sektoren er over en bred kam godt rustet. Og det forpligter,« lød det fra Bødskov. Færre regler, flere penge Carsten Egeriis og Mads Kaagaard, der er administrerende direktør i Danica, pegede i interviewet med Berlingske på, at EU har behov for at få ryddet ud i regler og bureaukrati, hvis europæiske virksomheder skal kunne følge med de amerikanske. »Jeg mener, at balancen mellem mængden af regler i Europa og mængden af regler i USA lige nu er skæv. Vi er nødt til at sikre en bedre balance og ikke kun øge mængden af regulering fra EU, men også fjerne den dårlige regulering, der viser sig ikke at fungere eller skabe værdi,« sagde Egeriis. Den enorme mængde af regler og bureaukrati bidrager til, at pengene og dermed innovationen søger mod USA, konstaterede Carsten Egeriis og Mads Kaagaard i interviewet. Det samme konstaterede Lars Gert Lose, der er ny administrerende direktør i Finans Danmark, men kommer fra en stilling som partner hos Copenhagen Infrastructure Partners. Her har han haft det globale ansvar for virksomhedens politiske, regulatoriske og kommunikationsmæssige arbejde. I en paneldebat om uroen i verden og dens indflydelse på økonomi og indflydelse pegede han på, at »hastighed« og »skala« er en af årsagerne til, at det er svært at følge med USA, når det gælder for eksempel investeringer og finansiering af grøn omstilling. »CIP investerer næsten ikke i Europa, fordi det går for langsomt,« sagde han og tilføjede, at det samme umiddelbart gør sig gældende for investeringer i forsvar. »Det skal være let at finansiere og investere i forsvar.« Flere penge i forsvar Netop her er landets banker klar til at løfte deres del af ansvaret, lød det fra Michael Rasmussen i sin tale. Han pegede på det nylige forsvarsforlig, hvor Folketinget har besluttet at afsætte 190 milliarder kroner til forsvaret over de kommende ti år. »Massive investeringer er krævet af både staten og private aktører. Den finansielle sektor yder allerede et væsentligt samfundsbidrag. Vi er klar til at finansiere endnu mere,« sagde Michael Rasmussen. Han nævnte som eksempel, at danskerne tidligere har haft etiske betænkeligheder ved at investere i for eksempel forsvarsaktier. Men det billede har ændret sig. Nye beregninger fra Finans Danmark viser, at værdien af danskernes investeringer i forsvarsaktier er tidoblet siden september 2021. »Vi vil som altid gerne være en del af løsningerne, og det gælder også, når det kommer til Danmarks sikkerhed,« sagde formanden. Den udstrakte hånd gik ikke Morten Bødskovs næse forbi. »Der er brug for mere privat, risikovillig kapital til investering i forsvarsindustrien,« sagde Morten Bødskov i sin tale. Han opfordrede sektoren til at benytte sig af de låne- og garantiordninger, der er til erhvervslivet på området og tilføjede: »Jeg er glad for, at Michael Rasmussen fortæller, at I er klar til det her.« »Offentlige midler og garantier kan løfte noget af arbejdet, men det centrale er, at vi også frigiver risikovillig kapital i den private sektor.« Fælles gæld er vejen frem? Kapital – eller mangel på samme – er da også et af de vigtigste temaer i Mario Draghis rapport. Han peger på, at der er behov for massive investeringer i Europa, hvis vi skal følge med USA og Kina. Han foreslår løbende investeringer på mindst 750-800 milliarder euro om året i blandt andet teknologi og grøn omstilling. Blandt andet mener han, at EU bør overveje at se mod fælles låntagning for at muliggøre fælles investeringsprojekter. Det er noget, som herhjemme hidtil har mødt dybe panderynker. Eksempelvis blev det af statsminister Mette Frederiksen (S) i 2019 kaldt »fuldstændigt gak« at optage fælles lån i EU. Men statsministeren er nu vendt 180 grader på tallerkenen. »Set med europæernes briller er jeg ikke i tvivl om, at vi bliver nødt til at foretage alle de her investeringer, for ellers taber vi simpelthen enten vores egen evne til at være foran eller global indflydelse,« siger hun blandt andet i et interview med Ritzau. I Finans Danmark har man noteret sig, at statsministeren har åbnet for at tage nye midler i brug. »Hvis vi ser på de udfordringer, der er blevet tegnet op af blandt andet Mario Draghi, så er vi nok nødt til at tage hele værktøjskassen i brug, og i hvert fald ikke starte med at udelukke nogle ting,« siger Sinne Backs Conan, europapolitisk direktør i Finans Danmark, til Berlingske om statsministerens U-vending. Hun vil ikke forholde sig til, om Finans Danmark er decideret fortaler for fælles europæiske gæld, da det er »en politisk beslutning«. »Men man skal have sig for øje, om der skal være tale om evighedsgæld, eller det skal have en form for udløbsdato,« siger hun og tilføjer, at det for eksempel kunne indebære, at man ville overveje at indføre en række skatter på erhvervslivet for at kunne betale gælden tilbage. »Alt det mangler vi at se, men det er en klar signalgivning fra statsministeren om, at man er parat til at se på det som en mulighed,« siger hun. Men Finans Danmark er ikke i tvivl om, at det skal være mere attraktivt at investere i Europa. »Vi skal sikre, at pengene ikke flyder til USA, men bliver i Europa i højere grad, end de gør i dag,« siger Sinne Backs Conan. https://www.berlingske.dk/virksomheder/vores-tryghed-og-sikkerhed-er-truet-bankerne-er-klar-til-at-investere